Petanque
Listed Petanque er en del af Listed Idrætsforening.
Vi har omkring 30 medlemmer, og vi træner/spiller hver tirsdag og torsdag fra kl. 15-17 på de smukt beliggende baner ved Listed Havn.
Om søndagen mødes vi kl. 9:30 og spiller i et par timer. Hver anden søndag spiller vi såkaldt ”vin-spil”, og her kan man være heldig, at gå hjem med en flaske.
Listed Petanque deltager i øvrigt med 2 hold i DGI-Petanque Bornholm, der afvikles fra sidst i april til hen i august måned. Begge Listed-hold spiller i år i B-rækken.
Sæsonen går fra 1. april til hen i november.
Alle er velkomne til at komme ned på banerne og prøve spillet – du kan låne kugler!
Stemningen er god, selvom de fleste jo også spiller for at vinde!
Er du interesseret i at prøve kræfter med spillet, så kom ned på banerne – eller ring gerne til Jan Hansen (se under kontakt her på siden)
Årskontingent 150,- kr
Kontakt
Ved spørgsmål kontaktes koordinator Jan Hansen på telefon 21457309 eller jan.hansen@paradis.dk